Typer af Sole Proprietorship
Ifølge webstedet "Entrepreneur" magasin er en eneste ejendomsret den enkleste form for forretning at oprette. Eneselskab består af en ejer, og virksomhedens fortjeneste og tab rapporteres om ejerens personlige indkomstskat. En enesindehaver er ansvarlig for gælden for hendes forretning, og hun kan sagsøges personligt, hvis hun misligholder sine forpligtelser. Enlige indehavere kan påtage sig en række forskellige typer.
Selvstændig erhvervsdrivende
En selvstændig erhvervsdrivende ejer er en person, der driver en handel eller forretning med det formål at opnå en fortjeneste. Selvstændig erhvervsdrivende kan udøve virksomheden på heltidsbasis eller som deltidsvirksomhed. Der er typisk ingen kontraktforhold mellem en selvstændig erhvervsdrivende og hans kunde eller kunde, og forholdet ligner ikke en arbejdsgiver-medarbejderordning. Eksempler på selvstændige enmansvirksomheder omfatter en person, der driver en lille detailbutik med ingen eller få ansatte eller udfører tjenester til et hjem, som en maler eller roofer. I internetalderen betragtes en, der køber og sælger varer online, som selvstændig og eneejer.
Uafhængig kontrahent
En uafhængig entreprenør er også selvstændig enmansindehaver, men hans rolle ligner mere en medarbejder. Den uafhængige entreprenør ansættes af en arbejdsgiver for at udføre en bestemt opgave, men har ingen skat tilbageholdt fra hans løn og modtager typisk ingen ydelser som sygesikring. I modsætning til en medarbejder har den uafhængige entreprenør friheden til at acceptere eller afvise opgaver. En funktion, som adskiller en uafhængig entreprenør fra en medarbejder, er, hvor meget kontrol arbejdsgiveren har med hensyn til arbejdsprocessen. For eksempel betales en forfatter, der arbejder som en selvstændig entreprenør, for det endelige arbejde i modsætning til den indsats eller metode, der gik ud på at skabe det.
Franchise
En franchise kan også tage form af en enebolig. I en franchise betaler den eneste indehaver, også kaldet franchisetager, et gebyr til en franchisegiver i bytte for retten til at bruge firmanavnet. Franchisetageren er forpligtet til at følge en forudbestemt forretningsmodel, der styrer områder som drift, marketing, prissætning og evnen til at udvide. Franchisetageren skal også betale franchisegiver royalties, som typisk er en procentdel af franchiseenhedens brutto salg. En franchise kan være et godt valg for eneejer, der har lidt erhvervserfaring, da franchisegiveren leverer en vellykket forretningsmodel samt markedsføring og driftsstøtte.