Beskæftigelseslove om falske beskyldninger

Instant teknologi som e-mail og sociale netværkssider bidrager til stigningen i spredningen af ​​falske oplysninger i arbejdsindstillinger. Der findes forskellige arbejdslove om falske beskyldninger. Falske anklager på arbejdspladsen kan have negative virkninger, såsom dæmpning af medarbejdernes moral, anstrengelse af følelsesmæssig stress på ofrene og hindring af fremtidige beskæftigelsesudsigter for ofre. Falsk anklage er en form for ærekrænkelse, der resulterer i en skade på omdømmet til andres karakter.

Defamation Law

Ærekrænkelse er et ulovligt angreb på en medarbejders ejendomsret til et godt navn. En medarbejder kan bringe en retssag mod en svindel, i henhold til procedurerne i de lovmæssige lovovertrædelser. Defamation love varierer fra stat til stat; En sagsøger skal imidlertid bevise, at de falske beskyldninger har visse karakteristika. Beskyldningen skal offentliggøres eller kendes til en anden part end sagsøger og sagsøgt. Erklæringerne skal være falske og skal være skadevoldende, for eksempel at få dig til at tabe et job. Beskyldningerne skal også være ubeføjede.

Privileged Statements

Hvis den person, der er anklaget for at gøre falske beskyldninger, har det privilegium at gøre visse udtalelser, er han beskyttet af ærekrænkende lov mod ansvar. Helt privilegerede udsagn er dem, der er lavet under en retssag, f.eks. Under en retssag, selv om de kan være falske. Et kvalificeret privilegium beskytter kun den anklagede, hvis de fremsatte udsagn var uden ondskab. Et eksempel er, når en arbejdsgiver foretager en præstationsvurdering og redegør for medarbejderens præstationer, selvom denne erklæring måske ikke er acceptabel for medarbejderen.

Baggrundskontrollove

Baggrundskontrollove giver immunitet mod ærekrænkende retssager til tidligere arbejdsgivere, når de diskuterer baggrunden for en medarbejder til en anden arbejdsgiver. Hvis en tidligere arbejdsgiver leverer sandfærdige oplysninger til en potentiel eller nuværende arbejdsgiver om medarbejderen eller ansøgeren, og medarbejderen afsluttes, eller ansøgeren ikke får jobbet, er den tidligere arbejdsgiver ikke ansvarlig for dette. Ansøgeren eller ansøgeren kan dog sagsøge for ærekrænkelse, hvis udtalelser fra en tidligere arbejdsgiver er falske og har bidraget til hans opsigelse eller til hans ikke at få en stilling, han ellers er kvalificeret til.

Beskæftigelsesdiskriminationslove

Diskrimination på arbejdspladsen finder sted, når en urimelig behandling rettes mod en medarbejder som følge af hendes farve, køn, national oprindelse, graviditet, race, religion og seksuel orientering. Afsnit VII i lov om borgerlige rettigheder fra 1964 forbyder forskelsbehandling på grundlag af disse karakteristika. Falske anklager kan anspore diskrimination. For eksempel kan en muslimsk arbejdstager, der fejlagtigt er blevet anklaget af en anden medarbejder for at være tilknyttet en terroristgruppe, blive udsat for efterfølgende diskrimination på arbejdspladsen på grundlag af religion. Et offer for falsk anklage og diskrimination kan sagsøge defameren på grundlag af diskrimination og forfølgelse på arbejdspladsen.