Typer af lagerregnskaber

Hvis din lille virksomhed fremstiller varer til salg eller køber varer til videresalg, skal du vælge en metode til bogføring af lagerbeholdning. I en videresalgsvirksomhed betragtes alle varer, der købes til videresalg, opgørelse. I en fremstillingsvirksomhed betragtes alle råvarer, der bruges til at oprette det færdige produkt til salg, opgørelse. Internal Revenue Service (IRS) vurderer beholdningen et aktiv, og det kan ikke udgiftsføres, før det bliver brugt eller solgt. Generelt accepterede regnskabsprincipper (GAAP) definerer flere acceptable opgørelsesmetoder, som kan bruges til at vurdere lagerværdien til regnskabsmæssige formål.

Først ind først ud

Den første i, første udgang eller FIFO-metode for lagerregnskab forudsætter, at de ældste varer, der købes til videresalg eller til brug i fremstillingsindustrien, anvendes forud for nyere lagertilførsler. Når du tager en fysisk beholdningstælling ved månedsslutningen, opgøres beholdningen ved at anvende de seneste omkostninger ved opgørelsen til antallet af resterende varebeholdninger, medmindre antallet af resterende varebeholdninger overstiger den sidste købsmængde. I så fald anvender du den tidligere købspris til lagerbeholdningen, der overstiger det seneste køb, og tilføjer de to sammen for at opnå en løbende værdiansættelse for opgørelsen.

Sidste ind, første ud

Den sidste i første udgang eller LIFO er metoden til lagerregnskab det nøjagtige modsatte af FIFO-metoden, idet den antager, at de senest købte varer er de første varer, der anvendes eller sælges. LIFO-metoden anvender de tidligere omkostninger til varerne til det resterende lagerbeløb, medmindre beløbet overstiger den tidligere købte mængde. I så fald anvender du den seneste købspris til mængden af ​​beholdning, der overstiger den foregående købsmængde, og tilføjer de to sammen for at opnå en nuværende værdiansættelse for opgørelsen.

Gennemsnitlige omkostninger

Den gennemsnitlige omkostningsmetode tildeler værdi til ophør af beholdning baseret på en gennemsnitlig pris for køb af opgørelsen over regnskabsperioden. For hver købt vare tilføjer du de individuelle varekøbspriser sammen, og divider derefter med det samlede antal købspriser for at bestemme gennemsnitsprisen på lagerbeholdningen for regnskabsperioden. Ved at multiplicere de gennemsnitlige omkostninger ved opgørelsen med det resterende antal genstande i beholdningen, udledes du den endelige lagerværdi.

Direkte omkostninger

Den direkte omkostningsmetode for lager tildeler en værdi til en vare, der er individuel for den ene vare. Denne metode bruges oftest med højt tilpassede elementer, såsom kunst eller specialprodukter, der er bygget til forbrugeren, såsom luksusbåde.