Anvendelsen af ​​flere processorer i en enkelt computer

Selv om brugen af ​​flere processorer er vokset de seneste år, er multiprocessor-computere mere end 30 år gamle. Siden denne tid har deres evner udviklet sig så meget som deres gennemførelse. Moderne stationære pc'er kan have en enkelt chip med så mange som 12 behandlingskerner. Hver kerne kan udføre en opgave uafhængigt af hinanden. Brug af flere processorer i en computer har lige så meget at gøre med softwaren som det gør med hardware.

Asymetrisk Multiprocessing

Den tidligste implementering af multiprocessing blev kaldt asymmetrisk. Denne form for behandling var i det væsentlige to helt forskellige processorer, der ikke kunne dele ressourcer. Som følge heraf var separate operativsystemer eller operativsystemer nødvendige for hver processor. Denne form for multiprocessing er primært egnet til brugerdefinerede applikationer, såsom en router, hvor en processor kun håndterer pakkeforsendelse, mens den anden udelukkende omhandler administrative opgaver.

Symmetrisk Multiprocessing

Symmetrisk er den mest almindelige, moderne form for multiprocessing. I dette tilfælde styrer et enkelt operativsystem ressourcerne i alle processorkerner. Programmer inden for dette operativsystem kan være designet til at bruge begge processorer samtidigt. På samme måde kan flere programmer, der kører i det pågældende operativsystem, tildeles separate processorer. Processorer i symmetriske miljøer deler samme hukommelsesbuss og andre eksterne ressourcer.

Flere sokkel bundkort opsætninger

Multiprocessing-modellen har også to fysiske implementeringer. De første og ældste typer af multiprocessor-kompatible bundkort blev designet med flere separate CPU-stik. I øjeblikket er denne applikation begrænset til hovedkort af server-kvalitet, såsom Intels Xeon-linje. Hovedkortet selv er så konstrueret med arkitektur, der deler hukommelsen mellem de to processorer, samt tillader processorerne selv at kommunikere til hinanden. Bundkort er tilgængelige, der rummer op til fire stikkontakter.

Flere CPU'er

Det store flertal af processorer med multiprocessing kan i dag bruge den anden fysiske implementering, en enkelt multicore-chip. Denne type chip passer ind i en enkelt stik, men indeholder talrige processorer inden for, kendt som "kerner". Muligheden for at få adgang til hukommelse og spredningsarbejde blandt de forskellige processorer er bygget inden for arkitekturen på chippen; bundkortet giver kun en enkelt bus til den klynge af processorer. Chiptætheden spænder fra to behandlingskerner til så mange som 12.